Alle priser er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen.
De anførte priser er danske kroner (DKK) og er inkl. dansk moms på 25%.
Jeg hedder Nette og bor i Kokkedal, hvor jeg også har mit lille værksted.
Jeg designer og fremstiller smykker i Sterlingsølv, ferskvandsperler og smykkestene.
Efter ønske pålægger jeg også gerne en guldbelægning i 18K guld.
Har du specielle ønsker, laver jeg meget gerne et smykke i sølv og ferskvandsperler, så det passer lige til dig. Mail eller ring til mig, så finder vi det helt rigtige.
Fra vore rejser til Italien, Grækenland, Færøerne, Sydafrika, Kina, Thailand, Karibien og Mexico har jeg fundet nogle rigtig gode leverandører, og kan derfor sælge mine smykker og perler til en yderst favorabel pris.
Jeg åbnede denne hjemmeside og e-butik den 15. juli 2005.
Ægte kinesiske ferskvandsperler til smykkefremstilling.
Kulturperler i forskellige former, dråber, runde og barokke. De naturligt forekommende farver spænder fra hvid over lysviolet og ferskenfarvet. Perler med stærke farver er altid indfarvet.
Ferskvandsperler dyrkes i levende muslinger og varierer aldersmæssigt fra 3 til 8 år. Kvalitet og pris afhænger af størrelse og finhed i perlens form. Jo mere symetrisk og rund perlen er, des dyrere er den.