Betalings- og leveringsbetingelser samt Persondatapolitik
Når du handler hos mig
vil jeg gerne gøre det til en god og tryg oplevelse at handle. Jeg sætter kundeservice i højsædet og bestræber mig på, at du føler dig godt behandlet.
Har du spørgsmål om smykkerne, eller er du i tvivl om størrelse eller farve, sender jeg gerne ekstra oplysninger og billeder pr. mail. Bor du i nærheden, er du ligeledes velkommen til efter aftale, at komme forbi for at se varerne og eventuelt handle.
Hvis leveringstid ikke er oplyst ved smykkerne, er der tale om lagervarer, som kan leveres inden for 1-2 arbejdsdage.
OBS! Din bestilling er først bindende, når vi har bekræftet din ordre.
Hvis jeg ikke kan levere det ønskede antal, kontakter jeg dig umiddelbart efter bestillingen for at aftale nærmere.
Henvendelser besvares som regel inden for 24 timer.
Telefontid
Jeg træffes bedst mellem kl. 10-16 på hverdage, ellers kan du altid lægge en besked på telefonsvareren
eller sende mig en E-mail, så ringer jeg tilbage til dig.
Anvend eventuelt min kontaktformular.
Bestilling og betaling
Dankort
Al betaling foregår normalt med Dankort og er gebyrfrit.
Bestillinger registreret inden kl. 14.00 på hverdage, afsendes normalt samme dag.
Beløbet vil først blive trukket på din konto, når varerne afsendes.
PayPal
Du kan også vælge at betale med PayPal, men der vil så blive pålagt et gebyr på 3,4% + 2,60 DKK som jeg vil blive opkrævet af PayPal.
Bankoverførsel
Er du en institution, eller kan du af andre grunde ikke betale med Dankort,
kan du lave en aftale om, at du ønsker at betale med bankoverførsel
Har du en sådan aftale, vil der på kundeinformationssiden blive åbnet mulighed herfor.
Varerne pakkes og afsendes først, når jeg har registreret din betaling.
Du skal være opmærksom på, at der kan gå 1-2 dage før jeg kan registrere din betaling.
Bor du i nærheden, er du velkommen til selv at se og afhente dine varer, og samtidigt spare portoen.
Nemmere kan det næsten ikke være.
Min adresse er:
Nette Design |
Byengen 121 |
2980 Kokkedal |
Priser og fragt
Alle priser er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. De anførte priser er danske kroner (DKK) inkl. moms.
Porto udregnes på baggrund af de bestilte varers samlede vægt.
Der tillægges porto på Ordrelisten, hvor du har mulighed for at se, hvor meget din ordre vejer, samt hvad du skal betale i forsendelse, inden du betaler.
Porto opkræves i henhold til aktuelle priser fra PostNord dog minimum kr. 22,-
Er forsendelsen over 2 kg. eller er det samlede ordrebeløb over kr. 300,- vil det altid blive sendt som pakkepost.
Vælger du UDEN omdeling enten til Posthus/Postbutik eller Pakkeboksen, sparer du ca. kr. 20,-
Hvis du selv angiver, at du ønsker pakken lagt i skur på trappe eller lignende, er det helt på eget ansvar, hvis pakken forsvinder. (Dette i følge Post Danmarks regler)
For forsendelse til udlandet vil forsendelsesomkostningerne ligeledes vises i Ordrelisten, når du indtaster din adresse, inden din bestillingen afsendes.
Fortrydelsesret
Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du meddele mig det inden 14 dage fra modtagelsestidspunktet. Du har herefter 14 dage til at returnere varerne i væsentlig samme stand og mængde, som du modtog dem.
Varerne skal altså ligge i den indpakning du har modtaget dem,
og må ikke være brugt, ændret eller beskadiget.
For færdige smykkers vedkommende har du naturligvis lov til at prøve dem, som du ville i en fysisk butik, men du må ikke have gået med dem.
For smykkedeles vedkommende må de ikke have været anvendt i et smykke. Strenge med stene eller perler skal altså være intakte.
Vurderes det, at varen er forringet, vil der ske en reduktion af det tilbagebetalte.
Kan varen ikke videresælges, er den værdiløs, og du er derfor ikke berettiget til at få dine penge tilbage. Du bør derfor overveje, om du vil benytte din fortrydelsesret i den situation. Det er Nette Design der vurderer varens mulige værdiforringelse.
Fortrydelsesretten gælder varer solgt som fjernsalg til private - det gælder ikke afhentede varer, og heller ikke varer solgt til virksomheder.
Når varerne er modtaget retur og godkendt, refunderes hele købsprisen.
Hvis du fortryder aftalen og skal returnere varen, er det som udgangspunkt dig, der skal betale for returneringen.
Hvis du undlader at modtage varen eller afhente den på posthuset/Pakkeboksen, vil Nette Design i første omgang
komme til at betale returportoen, men vi har i disse tilfælde ret til at fratrække denne omkostning i det beløb, du skal have tilbage.
Skal pakken sendes igen og fejlen ligger hos os, vil vi selvfølgelig afholde udgiften ved anden forsendelse.
Hvis du ønsker at returnere nogle varer efter de 14 dages returret, tager vi et ekspeditionsgebyr på kr. 50,-. Der kan i et sådant tilfælde kun returneres varer til os ved forudgående aftale.
Husk at oplyse fakturanummer og bank-kontonummer, såfremt du har betalt med bankoverførsel.
Har du betalt med Dankort, tilbageførers pengene automatisk til din konto.
Specialfremstillede eller tilrettede smykker tages ikke retur. Her gælder fortrydelsesretten kun, indtil du accepterer, at jeg påbegynder arbejdet.
Det samme er gældende for varer, der sælges i afklippede mål som f.eks. lædersnører og kæder.
Du har IKKE bytteret. Beløbet for returnerede varer vil altid blive refunderet til din konto.
Ved fortrydelse kan du eventuelt anvende denne Standardfortrydelsesformular
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: nette@nettedesign.dk.
Reklamationer
Hvis en vare er beskadiget under transporten, eller har du en anden reklamation, kontakt mig da straks pr. telefon eller e-mail.
Alle varer er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Du skal dog reklamere i rimelig tid efter, du har konstateret manglen. Ved berettigede reklamationer refunderer jeg rimelige fragtomkostninger i forbindelse med returnering af varen.
Ved reklamation skal hele varen returneres, og ikke kun en del heraf.
E-Mærke
Jeg har ikke E-mærke af følgende grunde:
- Da jeg allerede er blevet godkendt af Nets til at have kortbetaling opfylder jeg lovens mange strenge krav til at have en internetshop. Disse bliver opdateret løbende og ajourført.
- Det koster en del penge pr. år og samtidig må jeg ikke have mulighed for forudbetaling via bankoverførsel, hvilket mange institutioner har lavet aftale om, så derfor siger jeg nej tak!
Persondatapolitik hos Nette Design
Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos Nette Design.
Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.
Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.
Oplysninger vi indsamler
Hvis du ønsker at købe og modtage et produkt fra os, har vi brug for at indsamle visse persondata for at kunne gennemføre handlen og for at kunne tilbyde dig vores services.
Vi kan indhente oplysninger som f.eks. navn, e-mailadresse, postadresse, leveringsadresse (hvis den varierer fra postadresse), telefonnummer og betalingsoplysninger.
Der anvendes logstatistik på hjemmesiden af Google Analytics, hvilket betyder at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende hjemmesiden har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af hjemmesiden dette forlades mm.
På min hjemmeside anvendes logstatistik alene med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionaliteter, således at det løbende kan forbedres i forhold til de besøgende der skal navigere rundt på siderne.
Nette Design indsamler og behandler dine persondata, når du foretager dig følgende:
- Besøger vores hjemmeside
- Gennemfører et køb af vores produkter
- Tilmelder dig vores nyhedsbrev
Den dataansvarlige
Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på www.nettedesign.dk er Nette Design, Byengen 121, 2980 Kokkedal – cvr: 28824947
Behandlingsgrundlag og formål
Dine almindelige kontaktoplysninger som navn og adresse indhenter vi for at kunne levere det produkt, som du har købt hos os. Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne sende dig en ordrebekræftelse samt en leveringsbekræftelse.
Når du betaler for dit produkt indsamler vi dit navn, dine kortdata og IP-adresse. De oplysninger, der indsamles i forbindelse med betalingstransaktionen, anvendes og gemmes kun til betalingsafvikling og opfyldelse af den indgåede aftale.
Hvis du under registreringsprocessen eller på vores hjemmeside har givet os dit samtykke hertil, bruger vi din e-mailadresse til udsendelse af et nyhedsbrev. Du kan til enhver tid til- og afmelde dig nyhedsbrevet. Alle nyhedsbreve indeholder også et link til afmelding. Hvis behandling af persondata er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde samtykket.
Hvis du ikke ønsker at opgive de persondata, som er påkrævet for at gennemføre et køb af et produkt, vil du desværre ikke have mulighed for at købe produkter af os på vores hjemmeside.
Dine oplysninger (undtagen din e-mailadresse, hvis du har givet samtykke til behandling heraf med henblik på modtagelse af tilbud) vil blive slettet 5 år efter, at du har modtaget din vare.
Andre modtagere af personoplysninger
Vi sælger ikke dine persondata til tredjemand, og vi overfører ikke dine persondata til tredjelande.
Hvis du har bestilt levering, vil oplysningerne om dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse blive udleveret til vores fragtfirma, pt. Pakkelabels.dk med henblik på levering af dine indkøb.
Vi har vores betalingssystem gennem DanDomain A/S, som fungerer som vores databehandler. Alle persondata som du oplyser på vores hjemmeside vil blive opbevaret i DanDomains datacentre.
Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.
Dine rettigheder
Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:
- At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata
- At få slettet persondata
Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed.
Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til vores e-mailadresse.
Sikkerhed og dine rettigheder ved køb på Internettet
Det er i alles interesse, at forbrugerne kender til deres rettigheder og sikkerhed ved handel på nettet. Der er flere gode uafhængige ressourcer, hvor du kan lære mere. Hvis du føler dig usikker ved at handle på Internettet, opfordrer jeg dig til at kigge på disse hjemmesider:
©2005 Lianee Design
Et øjeblik ...